BrylleLøb 2016 – afholdt

BrylleLøb 2016 – afholdt

Årets Brylleløb blev afholdt i stegende hede og frisk vind.
Der mødte i alt 149 løbere op, og heraf 35 superseje børn!
Fordelingen på de to ruter var 42 løbere på 10,2 km distancen og 107 løbere på 5,5 km distancen.

Her finder du dine RESULTATER

Der var musik til at give energi på ruten fra bandet Powwow of Disorder. Der blev kastet håndtegn og heppet på løberne fra vognen i den bagende sol, og nogle løbere/walkere stoppede endda op og nød et nummer inden de fortsatte på ruten.

I år var første år med DGI tidstagning. Som med alt nyt, kan der ske fejl. Og vi var desværre udstyret med for få løbschips og derfor var der 17 løbere, der måtte ud på ruten uden løbechip. Det beklager vi naturligvis – det der ikke måtte ske, skete – men vi lover at vi vil gøre vores yderste til at det kommer til at køre gnidningsfrit til næste år. Det er altid en stor hjælp for os at vores løbere forhåndstilmelder sig. Det er en måde vi kan sikre at vi har nok poser med præmier og at løbsnummer og chip er hurtigt udleveret. En del af vores løbere udfyldte et kort spørgeskema, med 3 spørgsmål og plads til at skrive ris og ros. Gennem dem og snak med løbere har vi allerede en masse ideer til hvad vi kan ændre og gøre bedre til næste år. Det kommer I til at høre mere om, når vi nærmer os juni 2017 🙂

Vi er så heldige at have nogle faste frivillige til at hjælpe os med at afvikle løbet. Der skal lyde et kæmpestort tak til dem! I år var der 3 nye frivillige fra vores frivilligklub. Vi kunne dog godt tænke os at få hjælp fra flere – det kan sagtens være nogen, der selv skal løbe – en halv time i forbindelse med registrering. Kontakt os gerne allerede nu på brylleloebet@bryllegymnastik.dk hvis du er interesseret i at hjælpe os til næste år.

Vi har fantastiske sponsorer og igen i år var de meget gavmilde! Der var poser med flotte præmier til alle vores løbere fra vores mange sponsorer;

Vinspecialisten
Kim’s
Flora Frankfri
3L
Totalbanken
Travel-deal.dk
Hans Juel Jensen
Eldorado
JDE kaffe (Rikke)
Naturstensgruppen
Kjærs Hairdesign
Torben Krog Slagter
Carletti
Ib Stenhugger
Din nye guldsmed
Land og Fritid
Lizette
Cafe Gårdhaven
Løgismose
Re:style Tommerup
FitnessWorld (Nyborg)
Dagli’ Brugsen Brylle
Stark
Alfred og Katrine
Markussen Sport
Husmoderen.dk
Wellnox